You are on page 1of 2

Archimedes Lov

SH 2.x, E 2000

Trykket p en kasse i vand a

N en genstand bender sig i en vske, fx vand, trykker vandet p ar a den fra alle sider. Trykkene i det vandrette plan ophver hinanden, men der vil vre en forskel p trykket mod genstandens verste og a nederste ade. Vi tnker os en kasse hvis hjde er h, og hvis bund- og topareal er A. Den nedsnkes i vand s toppen er h0 m under vandets a overade. S er trykket p overaden pl + p0 hvor pl er luftens tryk, a a og p0 er trykket fra vandet p kassens overade. Det kan udtrykkes a s aledes: pl + p0 = pl + h0 g (1) hvor g er tyngdeaccelerationen. Ved kassens bund er trykket pl + pb . Det kan udtrykkes s aledes: pl + pb = pl + (h0 + h)g (2)

Man kan se af udtrykkene af trykket mod bunden er strre end trykket mod overaden. Det kan man forklare med at der er lngere fra kassens bund op til overaden af vandet end der er fra kassens top op til overaden, og det ekstra vand giver ekstra tryk mod kassens bund. Herefter skal vi nde trykforskellen mellem top og bund: pl + (h0 + h)g (pl + (h0 )g) = hg (3)

Denne trykforskel bevirker at der er en kraft op mod kassens bund, og denne kraft skal vi nu nde. Vi bruger at F = pA: F = hgA og da hA = V , kassens volumen, har vi: F = V g (5) (4)

Det er prcis tyngdekraften p den vandmngde kassen fortrnger, a og det kalder man Archimedes lov: Opdriften p et legeme er lig med tyngdekraften p masa a sen af den fortrngte vske. 1

Loven kan udvides til at glde alle legemer n man forestiller ar sig at ethvert legeme kan sammensttes af en hel masse meget sm kasser, tnk fx p gurer i Legoland eller gurer bygget af a a tndstikker. N loven glder alle de sm kasser, glder den ogs ar a a den store gur de danner tilsammen. Loven glder b vsker og ade gasser.

Archimedes

Archimedes var en grsk matematiker fra Sicilien (i oldtiden var Sicilien sprogligt og kulturelt et grsk omr ade) som levede 287 212 f.Kr. Han har ganske vist aldrig formuleret sin lov s adan som vi gr, men han har vist den med en rkke beviser der handler om forskellige genstande med forskellige masser der nedsnkes i vand. Man fortller, og det er muligvis sandt, at han opdagede denne sammenhng da han lagde sig ned i et badekar og s vandet a strmme ud over kanten mens han mrkede at hans krop fltes lettere. Hvad der derimod nppe er sandt er fortllingen om at han i tiden omkring dette bad skulle lse en vanskelig g En guldsmed ade: havde f guld af kong Hieron i Syrakus til at lave en krans til en aet gudestatue, kransen var alts hellig fordi den var en gave til en gud. a Men kongen k mistanke om at guldsmeden havde blandet slv i kransen. Nu var gode r dyre. Kransen var gudens, s man kunne ad a ikke begynde at delgge den ved en undersgelse. Men s k Ara chimedes den ide at snke den ned i vand, se hvor meget vandet steg i karret, derefter snkede han samme masse rent guld ned i vandet og til sidst samme masse rent slv. Nu kunne han afgre forholdet mellem guld og slv i kransen. Vi ville sige han lste opgaven ved at nde kransens massefylde. Archimedes skulle have f denne ide aet da han lagde sig ned i badekarret, og i begejstring over sin lsning lb han ngen fra badeanstalten hjem gennem byen mens han r abte hereka, hereka (jeg har fundet ud af det, jeg har fundet ud af u u det). Men som sagt er denne historie tvivlsom, for nedsnkningen i badekarret har jo egentlig ikke noget med massefylde at gre, den passer bedre til Archimedes lov.