You are on page 1of 5

DET TYSKE MASKINGEVR-MRKE FRA 1. VK.

Tekst og billeder: Dan Obling, fotos N. J. Amorsen

Blandt de vbentyper, der isr kendetegner 1. verdenskrig, er maskingevret. Utallige er de


overlevende soldaters beretninger fra skyttegravene om brugen og virkningen af dette automatiske og
hurtigtskydende vben, der med sin voldsomme ildkraft spredte dd og delggelse, og som fandt
anvendelse p alle krigens fronter fra starten i 1914 til afslutningen i 1918.
I den kejserlige tyske hr blev maskingevret indfrt i 1895, men frst i 1908 forel den endelige
version, som fik betegnelsen MG 08. Der var tale om et bndfdet vandklet maskingevr, monteret i en
tung sldeaffutage. En lettere men stadig vandklet - udgave blev udviklet og taget i brug i 1915, og
den fik betegnelsen MG 08/15.
Fra maskingevrets indfrelse til krigens start opererede man i den tyske hr bde med selvstndige
maskingevrafdelinger og med maskingevrkompagnier i de enkelte infanteriregimenter. I lbet af
efterret 1914 blev der oprettet et strre antal maskingevrenheder, da der isr p vestfronten opstod
et behov for flere vben.
Ved krigens udbrud var en maskingevrafdeling p ca. kompagnistrrelse og udstyret med seks
maskingevrer, men i lbet af krigen blev maskingevrafdelingerne indrulleret i de normale mgkompagnier ved de enkelte infanteriregimenter.
Efter nske fra de tyske armoverkommandoer om at maskingevrenheder skulle indg som mobile
enheder for de enkelte armkorps, blev der p foranledning af det Preussiske Krigsministerium fra januar
til maj 1916 opstillet 200 selvstndige maskingevr-skarpskytte-enheder (tysk betegnelse:
Maschinengewehr-Scharfschtzen-Trupps). Enhederne var direkte underlagt den tyske hrs verste
ledelse (OHL=Oberste Heeres Leitung), og i starten var det et krav, at mandskabet skulle have front- og
kamperfaring, men det krav mtte senere i krigen opgives. Deres opgave var at fungere som reserver,
ildsttte og ved srlige operationer i brndpunkter for infanteriet p vestfronten var mg-enhederne ofte
tildelt den samme infanteridivision i op til flere mneder. Fra primrt at have vret anvendt som
forsvarsvben, fandt maskingevret nu ogs stor anvendelse som angrebsvben.
Fra september 1916 blev der af disse mg-enheder dannet maskingevrskarpskytteafdelinger (tysk
betegnelse: Maschinengewehr-Scharfschtzen-Abteilungen, forkortet MGSsA).
En maskingevrskarpskytteafdeling bestod af 3 kompagnier med i alt 1 officer og 72 (senere 76)
underofficerer og menige.
Fra september 1916 til maj 1917 blev der sledes oprettet i alt 83 maskingevrskarpskytteafdelinger.

14

Maskingevrmrket
Den 8. februar 1916 blev der indfrt et srligt mrke for underofficerer og menige ved maskingevrskarpskytteenhederne. I bestemmelserne om mrket fra det Preussiske Krigsministerium lyder det, at
mrket forestiller et maskingevr udfrt i metal, omkranset af et patronbnd og monteret p et ovalt
stykke feltgrt stof, som bres psyet feltjakkens og frakkens venstre rme midt mellem skulder og
albue. Mrket m kun bres s lnge krigen varer.

Menig ifrt feltgr uniformsjakke M.


1910/14, med mg-mrket psyet
venstre rme

Menig ikldt feltjakke M.1910/14 med felthue


M.1907 (Krtzchen) med camouflagebnd psat.
Billedet er dateret Dresden, september 1917

Det ses dog ofte bret af soldater i de tyske frikorps i 1920erne, men om mrket fortsat ogs er blevet
produceret i den periode, er uklart.
Fra august 1917 blev det ogs tilladt officerer ved enhederne at bre mrket. Kun mandskab, der havde
gennemget et srligt 5-ugers maskingevrkursus ved troppe-velsespladsen i Dberitz eller
mandskab, der var uddannet ved maskingevruddannelseskommandoerne i Munster, Bitsch, Oberhofen
eller Beverloo, kunne tildeles mrket.
Her er det vigtigt at understrege, at mrket ikke var en udmrkelse, men udelukkende et kvalifikationsog funktionsmrke.
P fotografier fra perioden bde fra fotostudier og ved fronten - af soldater, der brer mrket p
uniformen, bliver det altid fremvist med en vis stolthed, hvilket ogs fremgr af illustrationerne i denne
artikel. Selve mrkets motiv maskingevret med det omkransende patronbnd ses ogs anvendt p
bl.a. feltpostkort og fingerringe. Derudover kendes fotos, hvor motivet er malet p siden af stlhjelmene.

15

Mandskab og underofficerer ved Maschinengewehr-Scharfschtzentrupp Nr. 17.


Fire af soldaterne brer mg-mrket p uniformsjakken.
Billedet er sendt som feltpost d. 16.7. 1916 til Uge ved Tinglev

Maskingevr-feltpostkort, afsendt fra MG.-Ss.-Abteilung Nr. 15. Kortet er dateret d. 19.3. 1918

16

Beskrivelse
Mrket mler ca. 4,5 cm i hjden og ca. 7,2 cm i bredden og er ca. 3 mm tykt. Mrket er let hvlvet/
konvekst og fremstillet i jern eller zink og pfrt en gylden eller feltgr-grn farve, og bestr foruden
maskingevret et MG 08 i sldeaffutage med et omkransende patronbnd - af et stykke ovalt feltgrt
stof og en oval bagplade i jern med seks huller, hvor mrkets seks splitter er frt igennem og ombukket.
Ofte ses fremstillerens navn prget i bagpladen, men mrker uden fremstillerens navn forekommer
ogs. Mindre variationer forekommer blandt mrker fra samme fremstiller, afhngigt af om der er tale
om tidligt eller sent fremstillede eksemplarer. Derudover kendes mrket med sort baggrundsstof (officielt
udleveret?), som broderet med patronbnd og maskingevr i guldtrd p feltgr baggrund, og med
patronbnd og maskingevr i rdt p sort baggrund (uofficiel variant til brug p udgangsuniform?).

Mrke fremstillet hos C. E. Juncker, Berlin. Hjde: 4,5 cm. Bredde: 7,1 cm.

Mrke uden fremstiller (umrket Carl Leburg, Strassburg). Hjde: 4,6 cm. Bredde: 7,3 cm.

Mrke fremstillet hos Falkenburg & Richter, Coblenz. Hjde: 4,5 cm. Bredde: 7,2 cm.

17

Blandt kendte fremstillere af mrket kan nvnes:

C. E. JUNCKER, BERLIN

CARL LEBURG, STRASSBURG i. ELS.

FALKENBURG & RICHTER, COBLENZ

I.C.M.

ST. METALW. FAB., FAB. W. MAYER F. WILHELM, STUTTGART

PROTHMANN & WOBESER

I dag udbydes med mellemrum originale maskingevrmrker til salg, men som med
s meget andet er langt strstedelen af de mrker der udbydes til salg, desvrre
nyfremstillede kopier.
Mrkets anvendelse og udbredelse er jvnligt til diskussion p forskellige
udenlandske militariaforaer p internettet, ligesom de forskellige fremstillere og
varianter af mrket ogs er et yndet debatemne.
Nl til civilt brug. Ukendt fremstiller.
Hjde u. nl: 11 mm. Bredde: 17 mm.

Postkort fra Maskingevrskarpskytteafdeling 29. Tekst: Gldelig Pinse 1917


Kilder:
Jrgen Krauss: Die Feldgraue Uniformierung des deutschen Heeres 1907-1918. Band I-II. Udg. 1999.
-//- : The German Army in the First World War. Uniforms and Equipment 1914 to 1918. Udg. 2004.
Johan Somers: Imperial German Uniforms and Equipment 1907-1918. Vol. 2. Udg. 2005.
Oliver Richter: Grabenkrieg. German Trench Warfare. Vol. 2. Udg. 2012.

18

You might also like